If You prefer english, please go here
Johnny Jack Hansen er mit navn. Jeg er født på Frederiksberg i 1956. Mine første erindringer er fra opgangen på Finsensvej, hvor min oldemor boede.
Når man kom ind fra gaden, og den tunge dør svingede i bag en med et brag. Det mørke rum med højt til loftet. Den store trappe med de brede trin og brunt linoleum. Gelænderet med det mørkere, polerede træ. Den specielle lugt iblandet lidt cigar. Det var som at blive ført tilbage til en anden verden.
Derfra gik det op ad trappen til 4. th., hvor Olde boede. Derinde var en lang mørk gang, hvor første dør til venstre var toilettet. Derefter kom soveværelset og køkkenet. Stuen lå for enden og var stor og lys. Den var præget af et stort tungt egetræs spisebord med kugleben. Rundt om stod otte stole med flet. Gobeliner og malerier af F. J. Willumsen på væggene. En daybed. En sort telefon med en tiøre på ringeklokken.
Særligt husker jeg det store linnedskab med en skuffe forneden, hvor der altid lå papir, blyanter og farver til mig.
Siden jeg kunne kravle, har jeg siddet ved bordet og tegnet. Ismejeriet i kælderen, smør i fad, spegesild og krydderfedt. Koks i kælderen, der skulle op til fjerde sal. Is til svaleskabet. Bagtrappe og lokum i gården. Tørrerummet på loftet var enormt. Parken overfor med legepladsen. Det er mine første minder. En svunden tid – ak ja.
Som 17 årig spurgte mine forældre hvad jeg ville efter skolen. Jeg svarede prompte at jeg ville på kunstakademiet. Ugen efter havde jeg en læreplads hos en lokal farvehandler – det havde da ’lidt med det at gøre’. Der var jeg halvandet år til jeg blev syg af kemikalier og måtte omskoles.
Jeg læste HF og til socialpædagog og blev færdig i 1981. Arbejdede som pædagog og tatovør frem til 1986, hvor jeg fik meningitis og efterfølgende lammelse i venstre side.
Verden blev forandret. Hvad nu? Intet var som det havde været. Jeg måtte starte forfra. Jeg gik til genoptræning på Skodsborg. En dag så jeg på væggen et maleri, som jeg godt kunne lide, malet i gule farver, som jeg ikke syntes om på dette tidspunkt. Tænkte, at der var noget jeg kunne lære. Sådan mødte jeg Mette Zeuthen.
Mette er elev af professor Finn Nielsen, og hun har lært mig hvad jeg ved om former og farver. De næste år stod på akvarelmaling, og da jeg er landskabsmaler af sind, var det meget let og lærerigt.
Jeg rejste rundt i Danmark, Grækenland, Spanien og Makokko og malede. I 89 begyndte jeg at udstille i kunstforeninger. Samtidig begyndte jeg at sende ind til de censurerede udstillinger herhjemme og senere i Europa. Nu kunne jeg male og sælge, så hvordan kunne jeg lave det til kunst?
Johnny Jack Hansen rejser ud
Jeg begyndte at interessere mig for andre kunstnere for at finde en opskrift. Opskrifterne er lige så mange som der er kunstnere. Jeg måtte tænke nye veje.
I seminarietiden løb jeg på perceptionspsykologien og tænkte, at den ville være interessant at sætte sammen med maleriets udtryk. Den har jeg arbejdet med siden 95, hvor jeg kørte rundt i New Zealand og besøgte Servas venner der. En drøm fra skoletiden, der gik i opfyldelse. En helt ny og fremmed verden åbnede sig. Jeg har stadig venner dér.
Jeg besøgte New York i 96 og Fillippinerne flere gange frem til 2001. I 2002 besøgte jeg new zealandske venner i Kuala Lumpur, og her mødte jeg min ven Shukri første gang. I de forløbne år har jeg besøgt ham otte gange, og han har været her to gange.
I 2003 var vi begge afsted på Biennalen i Firenze.
Sammen har vi rejst i Indonesien, Thailand, Malaysia, Italien, Holland og Danmark. Sammen etablerede vi udstillingen Symbiose i Farum kulturhus i 2013 og en galleri udstilling i Kuala Lumpur 2014.
Det kan du læse mere om her.