Symbiose – kunstnere uden grænser

To kunstmalere fra hver sin side af kloden har fundet sammen i et unikt værksamarbejde, som de kalder ‘Symbiose – Kunstnere uden grænser’.

I 1990’erne begyndte kunstmaleren Johnny Jack Hansen at rejse i New Zealand og Indonesien. I Kuala Lumpur, Malaysia, mødte han en gruppe lokale kunstnere og lærte især en af dem rigtig godt at kende. Johnny fortæller:

“Vi kom igennem en park med pavilloner, og i de pavillioner sad lokale kunstmalere og arbejdede. Jeg gik rundt og kiggede og var imponeret over niveauet. Jeg spurgte en, om ikke der var nogen af dem, som skulle på Biennalen i Firenze. Jo, svarede han og kaldte. Så stod der sådan en lille fyr foran mig: Hello, my name is Shukri.”

“Derefter var jeg i parken hver dag og sad og malede fra morgen til aften sammen med de lokale. Det var i 2001. Siden har jeg rejst så meget jeg kunne, det er blevet til ti gange. Shukri og jeg har opbygget et venskab. Vi har rigtig mange ting til fælles.

Shukri har været her i Danmark to gange, hvor han har boet hos mig og min familie, og når jeg er i Kuala Lumpur, bor jeg i hans atelier. Vi tager vi på ture sammen og er sammen med hans familie.”

“Symbiose-ideen er opstået gradvist. Shukri holder af at rejse rundt i regionen, og vi blev hurtigt enige om at rejse sammen.

Vi har været rundt om hele den malaysiske halvø, vi har været på Bali, i Thailand. Hver gang havde vi nogle ruller lærred med og malede, hvor vi kom frem.

Vi kan kan begge lide at give os selv og hinanden opgaver. Vi kan for eksempel finde på at male portrætter af hinanden.”

“På rejserne så vi de samme steder, men vi så dem gennem hver sit filter. For sjov prøvede vi at male på et fælles lærred, og det blev vi så begejstrede for, at det blev til flere. Når lærrederne er færdige, får de begges signatur.

De billeder der kommer ud af det er hverken hans eller mine. De er et fællesværk, og derfor kalder vi dem Symbiose.”

“For at løse menneskehedens store problemer bliver vi nødt til at arbejde sammen. Det er der ingen enkelt nation eller kultur, der kan klare alene. Den internationale rumstation er et godt eksempel, og Symbiose-samarbejdet er i al beskedenhed et andet eksempel. Vores projekt skal få folk til at forstå, at vi ikke er så forskellige, som vi går og tror. Vi er alle sammen ens med undtagelse af halvanden millimeter hud. Vi har alle øjne, ører, næse og mund. Slår vi os med en hammer, gør det ondt på samme måde.”

“Shukri er jo muslim, og jeg er kristen. Vi burde måske være dem, der havde sværest ved at arbejde sammen, men ærlig talt – hvor svært kan det være?”

De to kunstnere har indtil videre udstillet deres fælles værker på udstillinger i Danmark og i Malaysia.

“Vi vil gerne lave flere udstillinger, også gerne i andre lande,” fortæller Johnny:

“Shukri og jeg har option på et stykke jungle 15 minutters kørsel fra Kuala Lumpurs centrum. Her vil vi vil skabe en global kunstnerkoloni. Symbiose-udstillingerne skal være med til at finansiere projektet.”