Welcome to my World of Art

Welcome to my World of Art. More than what You see.

Bienvenue dans mon monde d’art. Plus que ce que tu vois.

Velkommen til min kunstverden. Mere end det du ser.

 

I believe Water is the Reason we are here. Without Water we would not be.

Je crois que l’eau est la raison pour laquelle nous sommes ici. Sans eau, nous ne serions pas.

Jeg tror på at vand er grunden til at vi er her.  Uden vand ville vi ikke være.

AQUA

 

Everything changes. Spring always convinces me.

Tout change. Le printemps me convainc toujours.

Alt forandres. Foråret overbeviser mig altid.

SPRING

 

I paint what touches me most. Meet my Autumn.

Je peins ce qui me touche le plus. Rencontrez ma chute.

Jeg maler hvad der rører mig mest. Mød mit efterår.

AUTUMN

 

I have traveled to the End of the Earth. Where we all come from.

J’ai voyagé jusqu’au bout de la terre. D’où nous venons tous.

Jeg har rejst til Jordens ende. Dér hvor vi alle kommer fra.

SYMBIOSE – you can go there, too

Guest book

Be so kind and write me a couple of words in here

Soyez si gentil et écrivez-moi quelques mots ici

Vær så venlig at skrive et par ord i gæstebogen

Write me | Écris-moi | Skriv til mig

 
 
 
 
 
 
 
Fields marked with * are required.
Your E-mail address won't be published.
Entries will show up only after my personal review.
1 entry.
Dialogdesigneren skrev den 16. september 2017 at 16:31:
Dear Johnny, a greet from the designer. Hope your guestbook will run full of friendship and art.
Dear Johnny, a greet from the designer. Hope your guestbook will run full of friendship and art.

Johnny Jack Hansen – Biografi

If You prefer english, please go here

Johnny Jack Hansen er mit navn. Jeg er født på Frederiksberg i 1956. Mine første erindringer  er fra opgangen på Finsensvej, hvor min oldemor boede.

Når man kom ind fra gaden, og den tunge dør svingede i bag en med et brag. Det mørke rum  med højt til loftet. Den store trappe med de brede trin og brunt linoleum. Gelænderet med det mørkere, polerede  træ. Den specielle lugt iblandet lidt cigar. Det var som at blive ført tilbage til en anden verden.

Derfra gik det op ad trappen til 4. th., hvor Olde boede. Derinde var en lang mørk gang, hvor første dør til venstre var toilettet. Derefter kom soveværelset og køkkenet. Stuen lå for enden og var stor og lys. Den var præget af et stort tungt egetræs spisebord med kugleben. Rundt om stod otte stole med flet. Gobeliner og malerier af F. J. Willumsen på væggene. En daybed. En sort telefon med en tiøre på ringeklokken.

Særligt husker jeg det store linnedskab med en skuffe forneden, hvor der altid lå papir, blyanter og farver til mig.

Siden jeg kunne kravle, har jeg siddet ved bordet og tegnet. Ismejeriet i kælderen, smør i fad, spegesild og krydderfedt. Koks i kælderen, der skulle op til fjerde sal. Is til svaleskabet. Bagtrappe og lokum i gården. Tørrerummet på loftet var enormt. Parken overfor med legepladsen. Det er mine første minder. En svunden tid – ak ja.

Som 17 årig spurgte mine forældre hvad jeg ville efter skolen. Jeg svarede prompte at jeg ville på kunstakademiet. Ugen efter havde jeg en læreplads hos en lokal farvehandler – det havde da ’lidt med det at gøre’. Der var jeg halvandet år til jeg blev syg af kemikalier og måtte omskoles.

Jeg læste HF og til socialpædagog og blev færdig i 1981. Arbejdede som pædagog og tatovør frem til 1986, hvor jeg fik meningitis og efterfølgende lammelse i venstre side.

Verden blev forandret. Hvad nu? Intet var som det havde været. Jeg måtte starte forfra. Jeg gik til genoptræning på Skodsborg. En dag så jeg på væggen et maleri, som jeg godt kunne lide, malet i gule farver, som jeg ikke syntes om på dette tidspunkt. Tænkte, at der var noget jeg kunne lære. Sådan mødte jeg Mette Zeuthen.

Johnny Jack Hansen akvarel

Mette er elev af professor Finn Nielsen, og hun har lært mig hvad jeg ved om former og farver. De næste  år stod på akvarelmaling, og da jeg er landskabsmaler af sind, var det meget let og lærerigt.

Jeg rejste rundt i Danmark, Grækenland, Spanien og Makokko og malede. I 89 begyndte jeg  at udstille i kunstforeninger. Samtidig begyndte jeg at sende ind til de censurerede udstillinger herhjemme og senere i Europa. Nu kunne jeg male og sælge, så hvordan kunne jeg lave det til kunst?

Johnny Jack Hansen rejser ud

Jeg begyndte at interessere mig for andre kunstnere for at finde en opskrift. Opskrifterne er lige så mange som der er kunstnere. Jeg måtte tænke nye veje.

I seminarietiden løb jeg på perceptionspsykologien og tænkte, at den ville være interessant at sætte sammen med maleriets udtryk. Den har jeg arbejdet med siden 95, hvor jeg kørte rundt i New Zealand og besøgte Servas venner der. En drøm fra skoletiden, der gik i opfyldelse. En helt ny og fremmed verden åbnede sig. Jeg har stadig venner dér.

Jeg besøgte New York i 96 og Fillippinerne flere gange frem til 2001. I 2002 besøgte jeg new zealandske venner i Kuala Lumpur, og her mødte jeg min ven Shukri første gang. I de forløbne år har jeg besøgt ham otte gange, og han har været her to gange.

Johnny Jack Hansen udstillede på Florence Biennale i 2003

I 2003 var vi begge afsted på Biennalen i Firenze.

Sammen har vi rejst i Indonesien, Thailand, Malaysia, Italien, Holland og Danmark. Sammen etablerede vi udstillingen Symbiose i Farum kulturhus i 2013 og en galleri udstilling i Kuala Lumpur 2014.

Det kan du læse mere om her.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Symbiose – Kunstnere uden grænser

Symbiose – Kunstnere uden grænser – prefer english?

To kunstmalere fra hver sin side af kloden har fundet sammen i et unikt værksamarbejde, som de kalder ‘Symbiose – Kunstnere uden grænser’.

I 1990’erne begyndte kunstmaleren Johnny Jack Hansen at rejse i New Zealand og Indonesien. I Kuala Lumpur, Malaysia, mødte han en gruppe lokale kunstnere og lærte især en af dem rigtig godt at kende. Johnny fortæller:

“Vi kom igennem en park med pavilloner, og i de pavillioner sad lokale kunstmalere og arbejdede. Jeg gik rundt og kiggede og var imponeret over niveauet. Jeg spurgte en, om ikke der var nogen af dem, som skulle på Biennalen i Firenze. Jo, svarede han og kaldte. Så stod der sådan en lille fyr foran mig: Hello, my name is Shukri.”

Symbiose - Kunstnere uden grænser
Symbiose-maleri iKL

“Derefter var jeg i parken hver dag og sad og malede fra morgen til aften sammen med de lokale. Det var i 2001. Siden har jeg rejst så meget jeg kunne, det er blevet til ni gange. Shukri og jeg har fået opbygget et venskab. Vi har rigtig mange ting til fælles. Han har været her i Danmark to gange, hvor han har boet hos mig og min familie, og når jeg er i Kuala Lumpur, bor jeg i hans atelier. Vi tager vi på ture sammen og er sammen med hans familie.”

“Symbiose-ideen er opstået gradvist. Shukri holder af at rejse rundt i regionen, og vi blev hurtigt enige om at rejse sammen. Vi har været rundt om hele den malaysiske halvø, vi har været på Bali, i Thailand. Hver gang havde vi nogle ruller lærred med og malede, hvor vi kom frem. Vi kan kan begge lide at give os selv og hinanden opgaver. Vi kan for eksempel finde på at male portrætter af hinanden.”

“På rejserne så vi de samme steder, men vi så dem gennem hver sit filter. For sjov prøvede vi at male på et fælles lærred, og det blev vi så begejstrede for, at det blev til flere. Når lærrederne er færdige, får de begges signatur. De billeder der kommer ud af det er hverken hans eller mine. De er et fællesværk, og derfor kalder vi dem Symbiose.”

Johnny og Shukri til møde på National Art Gallery i 2009

“For at løse menneskehedens store problemer bliver vi nødt til at arbejde sammen. Det er der ingen enkelt nation eller kultur, der kan klare alene. Den internationale rumstation er et godt eksempel, og Symbiose-samarbejdet er i al beskedenhed et andet eksempel. Vores projekt skal få folk til at forstå, at vi ikke er så forskellige, som vi går og tror. Vi er alle sammen ens med undtagelse af halvanden millimeter hud. Vi har alle øjne, ører, næse og mund. Slår vi os med en hammer, gør det ondt på samme måde.”

“Shukri er jo muslim, og jeg er kristen. Vi burde måske være dem, der havde sværest ved at arbejde sammen, men ærlig talt – hvor svært kan det være?”

Kunstskolebesøg i KL. Gæstelærer Johnny Jack Hansen

Symbiose – Kunstnere uden grænser

De to kunstnere har indtil videre udstillet deres fælles værker på udstillinger i Danmark og i Malaysia.

“Vi vil gerne lave flere udstillinger, også gerne i andre lande,” fortæller Johnny:

“Shukri og jeg har option på et stykke jungle 15 minutters kørsel fra Kuala Lumpurs centrum. Her vil vi vil skabe en global kunstnerkoloni. Symbiose udstillingerne skal være med til at finansiere projektet.”

SYMBIOSE – KUNSTNERE UDEN GRÆNSER

Kontakt

Write me in the guest book and I will get back to you as soon as possible.

Écrivez-moi dans le livre d’or et je vais vous revenir le plus tôt possible

Skriv til mig via gæstebogen og jeg vil svare så snart det er muligt